Ofte stillede spørgsmål

Brugerkonto

Q: Hvorfor skal jeg registrere mig og logge ind for at løse puslespil?
A: Du skal registrere dig, således at du kan få at vide, hvilke puslespil, du har løst og hvilke, du ikke har løst. Du vil kunne gemme ufærdige puslespil, få points og se din statistik.
Q: Jeg er registreret på siden, men når jeg prøver at gemme puslespil eller åbne iGridd Applet, får jeg en meddelelse om at jeg ikke er tilmeldt. Hvad skal jeg gøre?
A: Ved at registrere dig får du lov at bruge de gratis dele af siden. Du kan løse puslespil gennem internettet og gemme 2 Griddlers og 2 Triddlers. Hvis du tilmelder dig, kan du gemme 50 Griddlers og 50 Triddlers og bruge iGridd Applet med alle dens fordele.
Q: Hvad sker der med mine point og de puslespil jeg har løst, hvis jeg ikke logger mig på siden i lang tid?
A: Din journal bliver gemt til du vender tilbage: de puslespil du har løst eller gemt, hvad du har skrevet i din profil og de beskeder du har fået fra din venner.
Gemte puslespil, der ikke er blevet åbnet i mere end 6 måneder, bliver fjernet..
Q: Hvad hvis jeg glemmer min adgangskode og ikke kan logge ind?
A: Brug Hent Adgangskode servicen. Hvis du ikke kan hente din adgangskode - send en e-mail til griddlers_team (på engelsk, tak) fra den e-mail du brugte til at registrere dig med, og så sender vi det til dig.

At løse puslespil

Q: Kan alle puslespil løses?
A: Ja. Puslespil skabes i Værkstedet. Før videresendelse bliver hvert puslespil automatisk tjekket, så man er sikker på, at det kan løses.
Q: Hvordan ved jeg om jeg har løst et puslespil rigtigt?
A: Hvis et puslespil er blevet løst korrekt, forsvinder alle de nummererede felter og gitterlinjerne, og efterlader det færdige billede. Et lille Java-vindue kommer op i nogle få sekunder. Det registrerer puslespillet som "løst" af dig og noterer din løsningstid.
Q: Har løsningstiden nogen indflydelse på de antal point man scorer?
A: Nej. Det tillader dig at sammenligne den tid du brugte på at løse puslespillet med andre, som også har færdiggjort det.
Q: Hvad betyder de rød/grønne lys i enden af kollonnerne/rækkerne?
A: Rødt lys betyder - du har en fejl i linjen: en for lang sekvens af firkanter i forhold til et spor, forkerte farver, eller lignende.
Grønt lys betyder - du har sat alle de korrekte spor i linjen og i den rigtige rækkefølge. Men det er IKKE en garanti for, at du har sat dem på de rigtige pladser. Sagt på en anden måde: Det er MÅSKE den rigtige løsning.
Q: Behøver jeg at udfylde hele baggrunden efter at have placeret alle spor?
A: Nej. Hvis alle ikke-baggrundsfarverne er blevet fyldt ud, sætter systemet selv baggrundsfirkanterne ind og viser det færdige billede.
Q: Kan jeg gemme en griddler jeg ikke er færdig med, og komme tilbage for at løse den senere?
A: Ja.
Griddlers:Klik på Gem-knappen i puslespils-vinduet. Et lille Java-vindue kommer frem, hvor der står "Sender...". Luk puslespilsvinduet og kig på puslespils-siden. En ny linje dukker frem: Slet Gemte
Triddlers: Vælg Gem fra Fil-menuen.
Næste gang du åbner puslespilssiden - klik på Løs-knappen. Puslespillet vil indeholde det du gemte.
Hvis du vil slette det du har gemt og starte forfra - klik på "Slet gemte".
Q: Puslespilsvinduet er for stort til min skærm. Hvad gør jeg?
A: Her er nogle forslag:
(a) Gør skærmopløsningen så høj som du kan, uden at du skal anstrenge dig for at læse teksten på siden. I Windows: Højreklik på skrivebordet, vælg Egenskaber, og knappen Indstillinger. Hvis du har en skærmopløsning på 1024x768, så gør den højere -- op til en opløsning på 1152x864 eller mere.
(b) Gem statuslinjen (i bunden af browseren), og/eller nogle muligheder i dine værktøjslinjer (knapper eller adresselinjen). I Internet Explorer kan du finde dem under Vis.
(c) Ret på farverne for at skabe bedre kontrast mellem farven på sporet og dets nummer. Der er nogle farver der får tal til at se mindre ud end andre.
(d) Prøv at skjule proceslinjen automatisk for at få et par linjer mere. I Windows: Højreklik på proceslinjen, vælg Egenskaber, og kryds af i "Skjul automatisk".
(e) Hvis det er muligt, så prøv at arbejde i bunden af puslespillet, markér de tal du har brugt, og forstør det eller rul op for at gøre det færdigt i toppen.

At udvælge puslespil

Q: Hvad står f og t for i Størrelse-kolonnen på puslespilssiden?
A: Det er et mærke lavet til at fortælle dig om et puslespil indeholder trekanter: f = firkanter og t = trekanter. Altså, et t betyder at der er en eller flere trekanter i puslespillet.
Q: Hvordan ved jeg hvilke puslespil jeg har løst, og hvilke jeg ikke har?
A: Hvis du har løst et puslespil, dukker datoen du løste det på op i kolonnen Løst. Abonnenter kan lave en liste over de puslespil de har løst eller ikke har, ved at vælge "Kun Løste" eller "Kun Ikke Løste".
Q: Hvordan ved jeg hvilke puslespil jeg har gemt, og hvilke jeg ikke har?
A: Web applikation: på siden med Listen over Puslespil er den sidste valgmulighed Gemte Puslespil. Klik på det link, for at få en liste over de puslespil du har gemt.
iGridd/Wesbstart Appletter: Åben Gemte Puslespil panelet.
Q: Kan jeg gemme mine puslespilskriterier?
A: Ja. Der er tre pladser til rådighed for tre forskellige udvalg af puslespil.
vælg en liste af puslespil du gerne vil løse -- for eksempel: Kun ikke løste, Bredde/Højde 0-30, Farver 2-2 -- og klik på Vis.
Klik på Plads1 (eller Plads2 eller Plads3) for at gemme denne liste.
Klik på Hent1 (eller Hent2 eller Hent3) for at se listen på den plads.
Klik på Ryd1 (eller Ryd2 eller Rydr3) for at fjerne listen på den plads.
Q: Jeg har fundet to ens puslespil, hvad gør jeg?
A: Læg en besked på forum med ID-numrene på de ens puslespil, eller send en besked til griddlers_team.

Puslespilstype

Q: Hvad er Kiddlers?
A: Nemme og børne-venlige griddlers. Puslespillene i denne sektion er hverken meget store eller meget svære at løse. Et godt sted at starte for begyndere.
Q: Hvad er en Multi Griddler?
A: Store puslespil lavet af flere dele bestående af normale griddlers. En Multi Griddler kan have 2 til 100 dele. Delene hænger sammen og danner, når de er løst, et større billede.
Q: Hvad er Triddlers?
A: Logiske puslespil, lignende Griddlers, med de samme basale regler for løsning. I Triddlers er sporene placeret hele vejen rundt om nettet. Sporene dækker vandret, lodret eller diagonalt.
Q: Hvad er G-kampen?
A: En ugentlig turnering, som indeholder 24 kampe. Hver kamp finder sted i en forskellig time af dagen, indtil vi færdiggør 24 runder igennem hele døgnet.

G-Kamp

Q: Min løsningstid på et G-Kamps puslespil er 2:30, men i Bedste Løsere listen over G-Kampen står der 4:30. Hvorfor?
A: Tiden i listen over Bedste Løsere tælles fra det øjeblik puslespillet lægges ud til det øjeblik du har løst det. Hvis du begyndte at løse puslespillet 2:00 minutter efter frigivelsen - og hvis det tog dig 2:30 minutter at løse - bliver tiden 2:00+2:30 = 4:30 minutter.
Q: Jeg har løst et G-Kamps puslespil, men jeg kan ikke se mit navn på Bedste Løsere listen. Hvorfor?
A: Når der er mange indsendelser af løsninger på samme tid, kan det tage nogle sekunder at registrere dem alle. Vær tålmodig og opdater Bedste Løsere siden. Dit navn vil snart stå der.
Q: Hvordan beregnes pointene?
A: Den 1. bruger der løser puslespillet får 200 point.
Den 2. bruger - 199 point.
...
Den 199. bruger - 2 point.
Den 200. bruger - 1 point. Summen af hver brugers point i alle runder af den turnering kan ses i Tabel over Point og Placering, der laves under turneringen.
Q: -hvad sker der hvis jeg løser et G-Kamps puslespil igen?
A: Datoen på din registrerede løsning ændrer sig, derfor ændrer din position mellem de andre løsere sig også. Faktisk bør du ikke prøve at et G-Kamp puslespil igen før turneringen er slut.

iGridd Applet og WebStart

Q: Jeg har betalt for min tilmelding, men jeg får stadig beskeden "iGridd Applet kræver tilmelding". Hvorfor sker det?
A: Du er nødt til at besøge Tilmeldingsvalg siden for at aktivere din konto. Hvis din konto stadig ikke er aktiv, så kontakt griddlers_team.
Q: Hvordan tegner jeg abonnement?
A: Brug den samme knap på Abonnements-siden.
Du behøver ikke at vente til dit eksisterende abonnement slutter. Fornyelse af abonnement kan ske når som helst. Systemet husker den sidste gyldige dato af dit abonnement og tilføjer den nye periode til det.
Q: Hvis jeg klikker på linket til at åbne iGridd Appletten får jeg beskeden; "Ønsker du at installere dette software?" Hvorfor sker det?
A: Dette forekommer fordi du ikke har den rette Java version installeret. Systemet hjælper dig til at downloade den, enten automatisk eller gennem Java websiden.
Q: Hvad er forskellen på WebStart og iGridd Applet?
A: WebStart og iGridd Applet er basalt set det samme med nogle få forskelle:
WebStart behøver ikke en browser for at starte, den står alene.
Med WebStart kan du gemme et uendeligt antal puslespil og spille offline.
Q: Kan jeg bruge både iGridd Applet og WebStart?
A: Ja, Systemet gemmer hele tiden og opdaterer dine resultater så vel som de generelle data i begge.
Q: Når jeg bruger appletten, kan jeg ikke se alle mine løste puslespil. Hvad skal jeg gøre?
A: Gå til Genskab Alt panelet og svar JA til spørgsmålet "Ønsker du at rydde cachen med resultater?". Hav tålmodighed, mens systemet opdaterer dine resultater.
Q: Jeg har tidligere brugt WebStart, men nu er det meget langsomt og nogle gange får jeg en fejlmeddelelse. Hvordan får jeg det til at virke?
A: Hvis du bruger Windows XP (eller et tidligere OS) - slet den følgende mappe fra din computer:
"C:\Documents and Settings\ \Application Data\Sun\Java\Deployment"
( er dit navn på computeren).
Genstart din computer og download WebStart.
Q: Hvordan fjerner jeg WebStart Skrivebordsgenvejen?
A: Du har brug for at finde filen "javaws.exe". Det kan være du finder flere filer med samme navn. Den du har brug for findes enten i:
Program Files\Java\jer1.5.0_xx\bin\javaws.exe
eller i:
Program Files\Java Web Start\javaws.exe
Dobbeltklik filen når du har fundet den.
Klik på "iGridd" i hovedvinduet.
Vælg "Anvendelse" --> "Afinstaller Genvej" og luk vinduet.
Hvis du vil have genvejen tilbage, vælg "Anvendelse" --> "Installer Genvej" og luk vinduet.
Q: Kan jeg bruge den nye applet hvis jeg bruger Mac?
A: Du kan løse Griddlers og Multis, men du skal bruge OSX 10.4 for at kunne installere Java 1.5, som er nødvendig for at kunne bruge appletten.
Q: Jeg gemte puslespil i iGridd Appletten og vil gerne fortsætte med at løse dem i den gamle. Kan jeg?
A: Puslespil du har gemt i iGridd Appletten kan ikke konverteres og vil ikke være tilgængelige som gemte puslespil i den gamle.

Puslespils information og statistik

Q: Hvordan bliver pointene beregnet?
A: Efter at have skabt et puslespil i værkstedet, tjekker systemet om det kan løses. "Tiden" det tager at løse det er den primære faktor. "Tiden" = antallet af gange systemet er nødt til at gå igennem puslespillet vandret og lodret for at finde sporene og løse puslespillet. Andre faktorer er: antallet af farver, og trekanter, som tæller som en ekstra farve. Systemet oversætter så disse faktorer til en numerisk score.
Q: Hvorfor får nogle puslespil høje point selvom de er relativt nemme at løse, mens andre er meget sværere at løse men får meget færre point?
A: Systemet der tjekker puslespillet og giver det en score bruger SLS (Single Line Solving) metoden - den arbejder på ´en linje af gangen. Den menneskelige hjerne er i stand til at bruge MLS (Multi Line Solving) metoden - den er i stand til at opfange spor fra mere end bare en række eller søjle.
Derfor er det, der måske er nemt for mennekser (symmetriske puslespil, f.eks.), svært for systemet, og hvad der er nemt for systemet (at finde EN firkant der passer til vandrette og lodrette spor), svært for mennesker.
Q: Hvordan bliver popularitet beregnet?
A: Popularitet er den totale sum af stemmerne delt med antallet af stemmer.
For eksempel -hvis vi har 1 stemme på 100%, 1 stemme på 50%, 2 stemmer på 25% -
Summen af stemmerne (1x100 + 1x50 + 2x25) er 200.
Antallet af stemmer er 4.
Populariteten er 200/4 = 50%.
Q: Hvordan kommer et puslespil ind på Mest Populære tabellen?
A: Et minimum på 12 stemmer er nødvendigt for at komme på listen over Mest Populære den Sidste Måned.
Et minimum på 30 stemmer er nødvendigt for at komme på listen over Mest Populære det Sidste År.
Et minimum på 300 stemmer er nødvendigt for at komme på listen over Mest Populære Nogensinde.

At skabe puslespil

Q: Hvor lang tid går der fra jeg sender et puslespil ind, til det kan ses på siden?
A: Ventetiden kan være 1-7 dage.
Puslespil der skal være en del af G-Kamp kan komme til at vente i flere uger.
Q: Jeg har sendt et puslespil ind, men det er ikke blevet publiceret på siden. Hvorfor?
A: Besøg Retningslinjer-siden og gå igennem instruktionerne og eksemplerne på de gode råd til at skabe puslespil. Puslespillet blev sandsynligvis ikke publiceret, fordi du overså en af retningslinjerne.

At udskrive puslespil

Q: Kan jeg printe disse puslespil?
A: Ja. Der er to måder at få puslespil på papir:
iGridd Bøger: eBøger formatteret til Adobe Acrobat Reader. Der er et stort udvalg af klar-til-download bøger, med samlinger af alle slags puslespil: Sort og Hvid eller Farve; Griddlers, Multi Griddlers, Triddlers eller Gåder; for begyndere eller øvede løsere.
iGridd Applet: Gennem appleten kan du selv vælge puslespil og printe dem direkte fra din printer.
Q: Hvad hvis jeg åbner en iGridd Bog og får et tomt dokument?
A: Du har brug for Adobe Acrobat Reader version 6 eller nyere.

Fællesskab

Q: Behøver jeg at udfylde mine detaljer på Profilsiden?
A: Nej, det behøver du ikke, men hvis du deler nogle af dine detaljer, kan folk lære dig bedre at kende. Vi er en del af et verdensomspændende fællesskab med én bestemt interesse: vi elsker at løse disse puslespil. Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvem der ellers kan lide at løse disse puslespil, hvor de er fra, hvilken alder og køn de har, så skriv venligst også lidt detaljer selv.
Q: Behøver jeg at udfylde min email-adresse?
A: Det anbefales, at du skriver en gyldig email-adresse, for at kunne udnytte nogle af de tjenester, som siden tilbyder, som f. eks. at genfinde dit kodeord, hvis du skulle glemme det, videresende meddelelser til dig fra andre brugere eller kommentarer skrevet i dine puslespil.
Q: Hvis jeg indtaster min email-adresse, hvordan kan jeg være sikker på, at jeg ikke vil blive spammet?
A: Din email-adresse er automatisk skjult. Selv hvis du markerer "Ja" i Vis min Email, er det kun registrerede brugere, som kan se den.
Q: Kan jeg løse puslespil og chatte samtidig?
A: Ja. Du kan have to vinduer åbne: Et browser vindue til at løse puslespil i og chatvinduet til at chatte i.
Q: Hvad gør jeg, hvis jeg finder en upassende eller stødende kommentar til et puslespil?
A: Send en meddelelse til griddlers_team og skriv puslespillets ID nummer. Upassende kommentarer bliver fjernet hele tiden.